header image
Aktuelt
Gasværksvejens Skole PDF Udskriv E-mail
Brugerbedømmelse: / 0
DårligBedst 
skrevet af Steen Bernichow   
søndag, 08 juli 2007
HOP TIL
Den første tid
Lærerne
Friluftsskolen
De sidste år i underskolen
Min brors skoletid
  

LÆRERNE

  Jeg gik som nævnt i en blandet klasse, Jan i en ren drengeklasse. Vores klasselærerinde, der hed fru Rasmussen, var lille og tæt, vist nok sorthåret og ikke så gammel. Hun kneb os i ørerne, når hun mente, at vi havde forset os og skulle straffes.

 Det var hendes idé, at vi i den første lange tid skulle skrive med blokbogstaver for derved at lette læseprocessen. Det var sikkert en velbe­grundet tanke, som man i dag netop bruger meget. Men den forargede mange voksne. Retskrivningsreformen var netop trådt i kraft med å og små bogsta­ver i starten af substantiverne. Det vidste vi naturligvis ikke, men hvad vi derimod vidste var, at det i 1952 var blevet forbudt at slå skolebørnene i København. Vi troede os i vores naivitet uden for korporlig fare, men hvor sørgeligt skulle vi ikke blive skuffet. Der blev knaldet lussinger, og knebet i ører og kinder som aldrig før og siden.

 Vi sad ved lakerede gamle pulte, der lugtede af klamhed og sved. I midten var der et blækhus, som vi senere skulle bruge. Læreren tronede ved sit kateder og den sorte tavle.

 Pigerne i klassen var nogle frygtelige sladderhanke. De skiftedes ustandseligt til at rende op til lærerinden og sladre om denne eller hin. Utroligt at fru Rasmussen accepterede det. 

 Det var med frygt og bæven jeg gennemløb mine første år i skolen. Jeg var lærenem og blev hurtig en af de dygtigste, om ikke den dygtigste. Bl.a. var jeg god til hovedregning. Vores mandlige lærer havde en leg, som vi legede hver lørdag. Konge­leg, en turnering på hovedregningsstykker mellem en 5‑6 elever. Den, der kom først med svaret måtte gå et skridt frem. Den, der stod tilbage til sidst, måtte luske på plads, og så fremdeles. Til sidst skulle vin­deren kæmpe mod den tidligere vinder i kampen om kongeværdigheden. Jeg blev næsten altid konge.

 Jeg hadede gymnastik, og var rigtig dårlig til rundbold, som vi altid spillede om sommeren. Om vinteren var vi i gym­nastiksalen. Vi marcherede først rundt på to rækker, mens vi sang "I alle de riger og lande", senere var der tropsøvelser, hvor man under anførsel af en tropsfører marcherede fra den ene "irriterende" redskabsøvelse til den anden. Det var ikke min kop te. Vores gymnastiklærer, hr. Lund, var særdeles streng. Som gårdvagt var han kontant afregnende. Blev man hevet til vægs i et frikvarter, måtte man stå der, mens klasserne defilerede forbi. Bagefter kunne man vælge mellem en sveder eller en lussing. Alle valgte en lussing. Jeg prøvede det én gang.

 I gymnastiktimerne foreviste han os øvelserne i sit daglige tøj. Når han skulle gå ned i knæ, løftede han op i de skarpe pressefolder på sine petroleumsfarvede terylenebukser. Det var næsten under hans værdighed. 

 

Her ses det frygtindgydende lærerpersonale 1958/59:

Øverst tv. 1: Axel Christiansen. 3: Viceinsp. E. Thagesen. 4: Sk.insp. Ad. Stricker-Petersen.  5: Axel Olesen. 6: Anker Rasmussen. 7: N. J. Carstens. 8: Holstein Magnussen. Midt: 1: Erik Lundin. 2: Margr. Bøggild. 3: Meta Jensen? 4: J. Haugård-Jensen. 7: R. Thorslund. 8: Otto Jørgensen. 9: E. Lund Jensen. Nederst 1: E. Strandberg. 2: J. Gatzwiller. 4: A. Kilde Jensen. 8: Rita Rasmussen, senere Peitersen.


Men ellers gik det forrygende godt, og jeg scorede som regel ug eller ug‑.Det var jo den gamle karakterskala, som fulgte os helt til mellemskoleeksa­men.  

 Der var normalt en skarp adskillelse mellem drenge og piger. Hvert køn havde sin halvdel af bygningen og af skolegår­den. De to gårde blev delt med nogle bænke, og Gud nåde og trøste den dreng, der kom en meter ind på pigernes område. Tættest på bygningen og dermed inspektørkontoret var et afmærket område til de mindste klasser. Jeg tror den hed hønsegården, en meget prisværdig beskyttelse af de små. Heller ikke denne symbolske grænse måtte under strafansvar overskri­des.

 I begyndelsen skulle vi til vask, vist hver onsdag. Der var åbne badekabiner, og vi fik udleveret en tot sæbeindfedtet tvist. Bademesteren gik op og ned ad midtergangen, gloende på os og tildelte os slag med sit spanskrør efter sit lune og konsekvent uretfærdigt. Det var nu hans lyst.

 Men selv om tonen var barsk, og forholdet mellem elever og lærere som mellem konger og undersåtter, var der dog en ro og tryghed i timerne, som netop lærernes autoritet indgød, og som kulminerede, når vi til sidst efter en lang skoledag stillede op på to rækker ved døren og sang "Nu er timen til ende".


Sidst opdateret ( torsdag, 29 juli 2021 )
< Forrige
Hvem er online?
Vi har 29 gæster online
Hilsner


Tisvildeleje en efterårsdag
- klare farver, men koldt.

Læs videre...
Sidste Nyheder
Statistik
Besøgende: 1024139