DEN FØRSTE TID

 Jeg skulle vente på min bror Jan, inden vi I 1952 startede i skolen. Det var en lykke for mig, der var 7½ år i 1.klasse, mens Jan kun har været 6½. Alligevel skulle vi gå i hver sin klasse. Han i en ren drengeklasse, jeg i en blandet, 'blande­de bolsjer' som det blev kaldt. Vores far havde forsøgt at få os ind på Niels Ebbesensgades Skole, men forgæves, så vi måtte starte på Gasværksvejens Skole, berygtet for sit rå klientel. Dog var Saxogades Skole efter sigende endnu værre.

Her er min klasse linet op. Jeg står selv i centrum. Klasselærerinde fru Rasmussen er med.   

Inspektøren hed Strecker‑Petersen, og var en despotisk, opfarende herre, som alle vi små frygtede og skælvede for. Han var religiøst interes­seret, men udmærkede sig langtfra ved menneskekærlig opførsel. Min kones familie kendte ham via en Notkin, og man havde kun det mest positive ind­tryk af ham. 

 Hver morgen og efter hvert frikvarter skulle man stille op nede i skolegården, klassevis på to lige rækker. Så blev klasserne efter tur komman­deret til afmarch. Når man kom indenfor, var det hurtigt af med huen. Inspek­tøren stod nede i forhallen foran en niche med en Kristusfigur. Når man passerede ham, bukkede man uden at se op. Man holdt til højre og sagde ikke en lyd, ellers fór han op ad trapperne og hev synderen ud af rækken. Senere dukkede vedkommende så op i klassen med røde mærker på kinden efter fem velpla­cerede fingre. Det var ren terror, men det fungerede til de voksnes til­freds­hed.

ps. Klik på billederne, så kommer du til Picasa Web, hvor du evt. kan skrive en kommentar, f.eks. hvis du kan identificere nogle af navnene.