header image
Aktuelt
Eremitageslottet PDF Udskriv E-mail
Brugerbedømmelse: / 1
DårligBedst 
skrevet af Administrator   
mandag, 26 oktober 2020
HOP TIL
Omvisning på slottet
Detailbeskrivelser:
Eremitagebordet
Slottets ydre
Slottets indre
 

Slottets ydre

(Efter Claus M. Smidt m. fl.: Eremitageslottet).

Når man nærmer sig plateauet med Eremitageslottet bliver man slået af, hvor godt bygningen arbejder sammen med landskabet. Naturen er formgivet, lagt an på jagt med åbne vidder, og bygningskroppen falder godt ind i de friserede omgivelser, hvad man ikke skulle have ventet på forhånd. Et lille barokslot i noget der nærmer sig fri natur, hvor bygningen rejser sig på sin sokkel, utilnærmelig og majestætisk. 

Thurah, arkitekten, arbejdede med senbarokkens virkemidler. Facaderne måtte for alt i verden ikke være ensformige, uden variation: Der var 2 fremspringende siderisalitter med hver sin buede frontispice. Der var et væld af pilastre og frisøjler i risalitternes yderhjørner. De var af den romerske orden (kapitælet var en blanding af korinthisk og jonisk stil). Tre af de frie søjler skjulte en hemmelighed. Bag dem og skjult for omverdenen udmundede udluftningen fra de tre kabinetters klosetter.

Vinduerne indrammedes med overbygning (fordakning) og blomsterranker. På centrale steder som i de buede frontispicer, anbragtes kartoucher med kongeparrets spejlmonogrammer. Der var en balkon på for- og bagsiden, og på den øverste gesims en balustrade med trofæer. 

I hvælvede nicher på facaden stod to helfigurer, og på frontonernes buer var anbragt fire liggende figurer. Alle havde de med mytologiske jagttemaer at gøre: De oprejste figurer forestillede Diana (jagtgudinden) og Meleager (spydkasteren). På frontonbuen tv. lå Dafne og Apollon. Han jagtede hende, men for at undgå ham forvandlede guderne hende til et laurbærtræ, man ser den begyndede forvandling på hendes ene hånd. Den anden bue bærer Pan og Achtæon. Pan for sin tilknytning til skoven og ulykkelige kærlighed, hvor den kvindelige part (Syrinx) forvandledes til en rørplante, som Pan brugte til sin panfløjte. Achtæon forvandledes til en hjort for sin beluring af Diana. Man ser de frembrydende hjortetakker på hans hoved. Disse 4 figurer var udført i træ af Andreas Nindel, ja de var af træ.

På bagsiden af slottet gik det ikke helt så højtideligt for sig. Balkonen her synes at understøttes af to hjortetrofæer. I modsætning hertil sås på forsiden i en kartouche over balkondøren et brystbillede i skinnende hvid italiensk marmor af bygherren selv, Christian 6. Vi skal ikke glemme, hvem hele herligheden skyldtes, og hvem der kunne betvinge den vilde natur.

Taget var oprindelig todelt. Den stejle del var med skifersten, den øvre del af blik og rødmalet. Billedhuggerarbejder var dels af D. Gercken, dels Andreas Nindel (.bl.a. de to fritstående figurer).

Forbilledet for slottet skal søges i Palais im grossen Garten v.Dreden. (1678-1680) efter tegning af Johann Georg  starcke. Sohpie Magdalene har boet  i Dresden og hun og kongen har sikkert set slottet. Nogle træk, der går igen er bl.a. Eremitageslottets 6 friesøjler og den anvendte søjleordens kapitæler. 


Sidst opdateret ( onsdag, 13 januar 2021 )
Næste >
Hvem er online?
Vi har 114 gæster online
Hilsner


Tisvildeleje en efterårsdag
- klare farver, men koldt.

Læs videre...
Sidste Nyheder
Statistik
Besøgende: 998475