header image
Aktuelt
Eremitageslottet PDF Udskriv E-mail
Brugerbedømmelse: / 1
DårligBedst 
skrevet af Administrator   
mandag, 26 oktober 2020
HOP TIL
Omvisning på slottet
Detailbeskrivelser:
Eremitagebordet
Slottets ydre
Slottets indre

Image
Det legendariske Eremitageslot indeholder mange spændende detaljer, som kun engang imellem bliver tilgængelige, når dørene åbnes til en omvisning. 

Denne gang blev omvisningen varetaget af Oskar Feldbæk Christensen, på hvem mange oplysninger bygger, desuden på den store bog af  Claus. M. Smidt m.fl.:" Eremitagelottet", 2013.

Besøget var udelukkende en beskrivelse af de indvendige detaljer, huset ydre arkitektur blev ikke omtalt. Det var en meget vidende stilhistoriker, der på en levende og elegant måde viste omkring.

Man blev først en smule skuffet, da man trådte ind i vestibulen. Der var overhovedet ikke tale om nogen pragt, men derimod oplevede man et rustikt lokale med et almindeligt plankegulv og døre, hvis gerigter var malet spanskgrønne og fyldingerne okkergule, et farvespektrum som afspejlede naturen udenfor på en efterårsdag, den årstid, hvor slottet overvejende var i funktion. Farverne var ganske enkelt for fyldige, almueagtige. På den anden side må man give den robuste udformning, at det passede sig meget godt for det klientel, der efter en hidsig  parforcejagt oprømte, snavsede og højrøstede strømmede ind ad fløjdørene.

Arkitekturplaner fra Thuras "Den danske Vitruvius".

Flere kommer frem, når du trykker.

Klik på billedet for at åbne det!
Slottet blev tegnet af deThurah på kongen, Chr. 6.s, befaling. Det var bygget fra 1734 og stod færdigt 1736, altså samtidig med opførelsen af det første Christiansborg Slot. Vestibulen havde oprindelig været smallere, idet en langsgående væg havde delt rummet. Grunden hertil var, at bag væggen steg skakten med bordelevatoren op, hvorom senere.


Bagved lå havestuen, som  havde et langt bord og mange stole med hvidt dækken på. En fantastisk trappe, blåmalet og med fajancefliser overalt på væggene, førte op til beletagen. 

Det første rum her tog næsten pusten fra en, så overdådigt flot et rum havde man ikke ventet efter de indledende, lidt halvkedlelige rum. Det var spisesalen, gennemgående i hele bygningens bredde, udstyret med sort/hvide marmorfliser, og vægge med mange marmorimmitationer i form af pilastre og søjler med forgyldte kapitæler. På væggen over kaminen og på væggen overfor hang 2 store stukrelieffer, antageligt udført af skulptøren Carlo Enrico Brenno. Over kaminen fortaltes sagnet om Achtæons forvandling til hjort som straf for at have beluret Diana under hendes morgenbad. Han kunne herefter kun udstøde hæse brøl som efterlignes af de levende hanhjorte udenfor. Dianas jagthunde angreb og sønderrev ham. Hun var udstyret med et rigtigt håndspejl, hvorved man kunne betragte hendes ansigt både i profil og en face. 

Prins Henrik skulle have overnattet her i salen på et underlag langs med kaminen. Han yndede at betragte hanhjortene udenfor og høre deres brølen.

Loftet forestillede en himmel hvorunder i en krans de kongelige monogrammer svævede, C6 og SM. Ud til rummet stødte 5 kabinetter, 3 til kongeparret og 2 til hhv. kronprins Frederik 5. og Louise, deres datter. I kongeparrets rum og i kronprinsens var der indrettet hemmeligheder, hvor man kunne forrette sin nødtørft. I et af rummene betragtedes en speciel vægbemaling, der skulle give indtryk af en kinesisk stil, a la lak. I et andet rum sås Thurahs forsøg på vægdekoration i den gryende rokokostil. Han ville vise kongeparret, at han også forstod sig på denne stil og ikke kun den tungere barok. Dette forsøg afspejlede sikkert hans kappestrid med Eigtved inde på det første Christiansborg, om hvem der bedst kunne udstyre de kgl. rum der. Sophie Magdalene foretrak ham til at tegne hendes rum, mens kongens fløj blev udført af Eigtved.

Billeder af slottet. Tryk på det første, og flere kommer frem.

Klik på billedet for at åbne det!

På øverste etage i mansarden  sås rosen, et opholds- og spisested for hoffunktionærerne, som her kunne tale fortroligt 'sub rosa'. Der skulle have hængt en rose ned fra loftet. Igen var stolene tildækkede, hvilket gav denne fremmedgørende fornemmelse. En fin times tid, hvor man trådte ind i en anden tidsalder.



Sidst opdateret ( onsdag, 13 januar 2021 )
Næste >
Hvem er online?
Vi har 17 gæster online
Hilsner

Image

Forsommerens eksplosion af farver. 

Læs videre...
Sidste Nyheder
Statistik
Besøgende: 897255