header image
Aktuelt
Kap.XI: Hans Christoffersens sidste tid - Øvrige børn og børnebørn PDF Udskriv E-mail
Brugerbedømmelse: / 0
DårligBedst 
skrevet af Administrator   
søndag, 20 marts 2016
HOP TIL
Hans Christoffersens sidste tid
Øvrige børn - Emma Emilie Margrethe
Augusta
Doris

3. Doris Achaia (44)

Doris blev født den 22 April 1862. Hun var den første i børneflokken, som blev født i Helsinge. Hun gik muligvis i Ammendrup skole, ligesom sine ældre søskende. Efter flytningen til Esbønderup fik hun sammen med Johanne privatundervisning, men mødte op i almueskolen i Esbønderup 2 gange om året til eksamen. Resultaterne ved disse prøver er omtalt under Johanne.

Den 14/4 1878 blev hun konfirmeret i Esbønderup Kirke som 16-årig, idet hun skulle vente på lillesøste­ren. Hun fik karaktererne for kundskaber og opførsel: mg / mg og stod som nr.1 af pigerne.

Hun blev forlovet med fuldmægtig ved skovkassen på Esrum kloster, Olaf Frederik Andersen, f.1/10 1853 i Frederikssund, senere boende i Hillerød. Hans forældre kleinsmedemester Anders Andersen og Frederikke Dorthea Juliane f. Bernickow havde sendt ham i kontorlære, og nu var han endt som fuld­mægtig på Esrum amtstuefilial. I 1880 søgte han stillingen som 1. fuldmægtig ved Holstebro amt­stue. Han fik den, og den 1/10 1880 blev han udnævnt­­ og tog derover.

Fuld­mægtige blev ansat af den sted­lige amtsforvalter og skulle altså ikke ansøge finansmini­steriet. Det var lige til 1907 amtsfor­val­teren, der stod for aflønningen af perso­nalet, ved Holstebro amtstue: en 1.fuldmægtig og en 2. fuld­mægtig. I 1906 oppebar Olaf Frederik i alt 2717 kr. i årlig løn.

Den 20. maj 1882 stod parrets bryllup, men da var han som omtalt allerede bosiddende i Holstebro. Bekendtskab og forlovelse må have fundet sted senest i 1880, da Doris kun var en 17-18 år.

Parret boede først til leje i Holstebro (f.eks. St. Torv matr. nr. 68, 1890, Nørregade matr. nr.13,1894-98, senere Enghavevej nr. 323), men 24/4 1903 købte de eget hus, Enghavevej matr. 299b. Huset eksisterer endnu i dag som nr. 27.

Købesummen var 10.000 kr heraf 5000 kontant. Bygningen var opført 1896 “af nyt og godt materiale”. Den blev første gang brandtaxeret 3/4 1897 og vurderingssummen sattes til 8573 kr. Grunden var hartkornsansat til 1 fjerdingkar ½ album.

Ved brandtaxationenen fremstod ejendommen således:

a. Forhus, ½ alen dyb murstensfundament, 1½ stens hul grundmur, skifertag, ferniserede bræddegulve, oliemalet og tapetseret. 39 ☐alen kælder med betongulve. På stueetagens loft 2 gavlværelser med dobbelte bræddevægge, ferniserede gulve. Længde i alt 24½ alen, bredde 14½ alen, højde 7 alen, 355 ☐alen.

b. Tilbygning, veranda, bræddevægge, gulv og trappe opført af imprægnerede ny brædder.

c. Halvtag, tørve- og vaskehus og lokum opf. 1896, ½ alen murstensfundament, 1 stens grundmur, skifertag, betongulve, intet loft, oliemalet 13 alen lang.

d. Plankeværk 35½ alen.

Det var sikkert ikke et af de mest behagelige og popu­lære embeder, Olaf Fredrik Andersen beklædte. Som skatteopkræver kunne han let komme i modsæt­ningsforhold til befolkningen i området.

I 1892 fik Holstebro amtstue en ny amt­stueforvalter, og det er da mu­ligt at Olaf Frederik stræbte efter dette embede, hvor­til rekrutteringen dog på den tid be­gyndte at fin­de sted blandt akademikere. Det var da også en fuldmægtig fra fi­nans­mini­steriet, Markmann, der fik stillingen. I 1895 kan han have næret ønske om at få stillingen som forvalter ved Ring­købing amtstu­efili­al. Denne stilling gik til en ikke-akademiker, Niels Peter Ander­sen.

Olaf Andersen stræbte ifølge familietra­ditionen e­fter en sådan stilling, og han skulle være blevet skuffet ved ikke at opnå avan­cement. Han følte sig forbigået an­giveligt på grund af manglende akade­misk eksamen. Helt fra 1880 til sin død forblev han 1.fuldmæg­tig ved amtstuen i Hol­stebro.

Der findes et dokument fra hans hånd i forbindelse med skiftet efter fa­deren, Anders Andersen, som viser, at han sta­dig i 1890'erne skrev gotisk. Det officielt skrevne brev fortæller i øvrigt ikke meget personligt, kun at han for­måede at skri­ve i tidens højtideli­ge, formelle stil. I brevet afslører han, at der stadig var for­bindelse til Norge, idet en slægt­ning var af­gået ved døden, og nu øn­skede man i Danmark at doku­mentere, at man var ret­mæssige ar­vin­ger. Olaf Frederiks fædrene slægt stammede fra Norge.

Parret fik to børn: Hans Oskar, f. 22. juni 1883, men død som 10-årig af hjernehindebetændelse, 1893. Anders Richard, f. 28. September 1884. Om ham og hans efterkommere se efterfølgende kapitel.

Doris udtalte senere, at Olaf, som blev kaldt 'Laff', havde været den dej­ligste mand, men udta­lelser af deres barnebarn går på, at han skulle have været tem­melig upo­pulær i området på grund af hårdhændethed ved skatteopkrævninger.­

Til huset i Holstebro og efterfølgen­de var der knyt­tet en tjenestepige, Larsi­ne Sven­ningsen, f. 22/8 1869, død 1944, også kal­det Sig­ne, som skal have været en smule retar­deret. Hun forblev sammen med fa­milien også efter ­husfaderens død.

Han døde den 20. januar 1909 på grund af lunge­betændelse, kun 55½ år gammel, og blev be­gravet på Hil­lerød Kirke­gård, hvor­efter enken solg­te huset og flyttede til Mølle Allé i Valby, Kbh. Det blev ikke lette år for Doris som enke i København. Hun måtte flytte ind i en baggårdslejlighed, Ve­ster­brogade 35B2, da pengene efter manden var brugt op, og måtte leve af pensionen på 106 kr. mdl. Hun oplevede sønnens eskapader og måtte tage sig af hans søn, Olaf, og opdrage ham i forældres sted. Senere flyttede Richard også ind i lejligheden hos Doris.

På fotografier fremtræder hun som en noget undselig og ydmyg kvinde med let sænket hoved. Hendes religiøsitet slog i denne periode kraftigt igennem. Sønnesønen kunne berette om en stærk religionsdyrkelse, der manifesterede sig i store religiøse billeder på væggene og hyppig deltagelse i gudstjenester i et omfang ud over det sædvanlige på den tid.

Doris døde den 13. september 1936, og blev begravet på Hillerød kirkegård den 18. september ved siden af sin mand. Da ligtoget nærmede sig Hillerød, så hendes barnebarn en militærperson stå langs vejen i honnør­stilling, hvad den militære etikette sikkert påbød. Men det virkede, som var det en betydningsfuld person, der skul­le stedes til hvile.



Sidst opdateret ( mandag, 21 marts 2016 )
Næste >
Hvem er online?
Vi har 159 gæster online
Hilsner

Efterårets farvepalet i Tisvilde Hegn
Læs videre...
Sidste Nyheder
Statistik
Besøgende: 862042