header image
Aktuelt
Kap.XI: Hans Christoffersens sidste tid - Øvrige børn og børnebørn PDF Udskriv E-mail
Brugerbedømmelse: / 0
DårligBedst 
skrevet af Administrator   
søndag, 20 marts 2016
HOP TIL
Hans Christoffersens sidste tid
Øvrige børn - Emma Emilie Margrethe
Augusta
Doris

Hans Christoffersens sidste tid

Økonomen havde endelig ved tredje forsøg held med sit forehavende. Forretningen voksede, og var hans tilholdssted efter hans kones bortgang. Kirsten Hansen døde den 23. april 1891, 64 år gam­mel. Økonomen indrykkede dødsannoncen:

Min elskede hustru er død imorges kl. ca 5,

hvilket herved meddeles slægt og venner.

Esbønderup sygehus. den 23. april 1891. Christof­fersen.

Begravelsen er berammet til torsdagen den 30te april, kl. 2, fra Esbønderup Kirke

I 1898 gik han på pension og flyttede ind i aftægtslejligheden i køb­mandsforretningen. Den lå i den vestligste del af beboelsen. Der var separat indgangsdør med et lille tagudhæng over stentrinene.

Han lod sig på sine gamle dage fotografere. Vi har et fotografi taget foran sygehusbygningen med en persongruppe placeret under et mindre lindetræ ud for sygehusets indgangsdør og de tre vinduer, der udgjorde økonomens tidligere lejlighed. Billedet er efter personernes alder at dømme taget omkring 1904, måske i forbindelse med Hans Christoffersens 80-årsdag den 28. august. Vi ser, at han bar et langt, tyndt skæg og i øvrigt var spinkel og virkede lettere indtørret på sine gamle dage.

Et andet billede har vi fra 1909, hvor han har taget opstilling sammen med sit lille oldebarn, Emilio Christoffersen, foran det gamle købmandshus i Bagerstræde, hvor drengens fader, Ewald, var født.

Hans var fra 1868 medlem af Forsvarsbrødrenes selskab, afdelingen i Helsinge, og han modtog i 1876 erindringsmedaljen for deltagelse i 3-årskrigen. Fra 1906 fik han sammen med de øvrige veteraner “en livsvarig årlig hædersgave” af staten på 100 kr.

Hans Christoffersen udviklede med årene en stærk religiøsitet. For ham må et bestemt forhold i hans liv have sat sit præg. Hver gang store, afgørende ændringer satte ind, optrådte der en alvorlig ildebrand. Da faderen druknede i Frederiksborg Slotssø i 1859, nedbrændte slottet 1½ måned senere. Da Danmark tabte 1864-krigen, nedbrændte præstegården i Helsinge få måneder senere, og endelig: Da August rejste til Frankrig og forsvandt ud af Økonomens liv, da nedbrændte måneden derefter Christiansborg Slot. Han må have set det som et guddommeligt fingerpeg, som en straf.

Hans interesse for religiøse anliggender er i øvrigt håndgribelig nok. Han sympatisere­de med den nye præst Schmidt-Petersen, der var indre-mis­sionsk, og var en tid kirkeværge for Esbønderup kirke. Der findes efter ham nogle optegnelser på en brugt konvolut fra september 1909, der viser hans optagethed af religions­histo­rie og skriftsteder. Måske er de mange skrift­steder, der handler om tilgivelse, resultat af hans overvejelser ved det lille oldebarn, Emilios barnedåb i november 1909: “Dåben er syndens eftergivelse, dødelse af synden, genfødelse af sjæ­len.” Drengens forældre var taget hjem fra Argentina, for at han kunne få en dansk dåb, jvf. fotografiet i Bagerstræde.

Hans Christoffersen sammen med oldebarnet Emilio i Bagerstræde i Esbønderup, hvor hans far, Ewald, blev født.

Men allermest tænkte han på sønnen i Argentina. Det var hans inderligste ønske at gense ham efter de mange års adskillelse. Det lykkedes også, da August tog på besøg i Danmark i året 1912. Det må have været et bevægende møde ved “den fortabte søns genkomst”. At den nytestamentlige analogi har luret i baghovedet på den 88-årige, er bestemt ikke urealistisk.

Der findes nogle erindringer nedskrevet 1971 af Asger Hal­skov, f. 1899, søn af lærer Rasmus Halskov i Esbønderup. Der skal senere vendes grundigt tilbage til dem, men her bringes et øjebliksbillede af den gamle forhenværende økonom:

“For 60-70 år siden var der i købmandsgårdens lave bygning 3 døre ud til gaden, nemlig butiksdøren, entrédøren og en slags havedør med trappe, overskygget af et lille gråmalet, spidsgavlet regntag. Ud af den sidste dør kom der af og til en ældre, spinkel, gråklædt herre med stiv rundpuldet hat og stok. Han havde et langt, tyndt bølget, gråt hageskæg, og han trippede forsigtigt ned ad trappen og gik henimod gadekæret. Det var hr. Christoffersen, Ebbas morfar. Han havde vist været inspektør på Esbønderup Sygehus; men nu nøjedes han med at spadsere småture og gå i kirke. - Var der udsigt til regnvejr, bar han havelock”.

Få måneder efter mødet med sønnen kunne han da give slip på livet. Han døde den 14. oktober 1912 og blev begravet den 20. på Esbønderup Kirkegård:

Han blev begravet tæt på kirkens tårn, men på bagsiden af kirken. Hans tro var sikkert stærk, men han var samtidig et beskedent menneske, der ikke ønskede at mase sig frem. Nu ligger gravstedet der ikke mere, men de mørnede rester af en samvittighedsfuld, patriarkalsk, pligtopfyldende mand ligger vel stadig under gruset - dér, hvor kirketårnets skygge afstikker grænsen mellem lys og mørke..

Graven blev bevaret af Søren Emil og siden Petre til 1952.


Sidst opdateret ( mandag, 21 marts 2016 )
Næste >
Hvem er online?
Vi har 184 gæster online
Hilsner
Image
Fantasiens ø ved Hillerød
Læs videre...
Sidste Nyheder
Statistik
Besøgende: 862162