header image
Aktuelt
Kap.5: Johanne Marie Christoffersen og Søren Rasmussen PDF Udskriv E-mail
Brugerbedømmelse: / 1
DårligBedst 
skrevet af Administrator   
fredag, 11 september 2015
HOP TIL
Marie og Sørens ægteskab
Sørens person
Krybskytte
Til tops
Skovtyv
I fængsel
Et barselsgilde
Kongens Gave
Præstegårdens brand
Brandstifter?
Fængsel og flugt
Marie alene og udvandring

 Kongens Gave

Vi får indblik i Sørens bedrift gennem de efterfølgende mange eksekutionsforretninger i begyndelsen af 1860'erne:

Fra 1862 har vi oplysninger pga. af en gæld på 407 rdl., der gjordes udlæg for i inventar og besætning på Kgs.Gave, som bestod af følgende:

4 heste, 2 plage, 19 køer, 25 ungkvæg, 10 får, 16 svin, 10 beder, 2 væddere, 5 ungsvin, og af inventar: 1 bræddejagtvogn på fjedre, 7 arbejdsvogne, 4 jernplove, 4 svenske harver, 5 danske ditto, 1 tromle, 2 mergelkasser, 2 sæt rejseseletøj, 6 sæt arbejdsseletøj, 1 tærskemaskine, 1 hakkelsesmaskine, 1 rensemaskine, 6 folkesenge med sengeklæder bestående af 2 dyner, 2 puder og 1 par lagner til hver seng.

Der var således rigelig dækning for udlægget. Hvad man borttog vides ikke, men Sørens svoger, Hans Christoffersen, var med som politibetjent til eksekutionen.

I slutningen af 1863 blev det endnu værre. Den 28. dec. mødte to taksationsmænd op på Kongens Gave og foretog følgende syn og beskrivelse af gården med henblik på tvangsauktion:


A. Bygningerne

Stuehuset i vest, 12 fag langt af grundmur af 1½ stens tykkelse med fyrretræsovertømmer og tegltag, indrettet til beboelse, bestående af 1 stort og 5 mindre værelser, samt en entré. Samtlige værelser var tapetserede og forsynet med i alt 4 kakkelovne af jern og 1 ditto af porcelæn. På loftet var indrettet 2 kvistværelser med i alt 1 kakkelovn.

Under hele bygningen en kælder, der var indrettet med 5 fag til spisekammer, bryghus og pigekammer, 7 fag til køkken, mælkestue, borgestue, sulekammer og gang. I samtlige disse værelser var lofterne gipsede. I køkkenet en komfurindretning med stegeovn og i bryggerset i kobberkedel. Op til stuebygningen var anbragt 2 trapper med gelænder.


2. En længe i øst, 14 alen dyb, af 1½ stens grundmur med fyrretræsovertømmmer og stråtag, indrettet fra nord således: 8 fag til hestestald og foderlo, 9 fag til selekammer, svinehus, vognport, karlekammer og gåsehus, 14 fag til kostald og hønsehus. Over hele bygningen var bræddeloft.


3. En længe i syd, 16 alen dyb og 26 fag lang, opført af grundmur af 1½ stens tykkelse med fyrretræsovertømmer og stråtag indrettet til lade, lo og hestegang til en tærskemaskine. I bygningen forefandtes en tærskemaskine.


4. En bygning 5 fag lang af egetræsbindingsværk og fyrretræsovertømmer samt stråtag, indrettet til svinehus.


På gårdspladsen en brønd, der afgav tilstrækkeligt vand. Ved gården forefandtes en god have. Gården var heldigt bebygget tæt ved landevejen mellem Helsingør og Frederiksværk.


B. Jorderne

Disse var sat i hartkorn til 7 tdr. 4 skp. 2 fdk, 1 alb., gammelskat 33 rdl. 32 sk., og udgjorde efter takseringsmændenes skøn et areal af ca. 65 tdr. land og var af god lermuldet beskaffenhed med undtagelse af ca. 1½ tdr. land, der var tørvemose. Jorderne var i god drift og af god gødningskraft. Efter opgivende svaredes årlig af gården jordebogsafgift og kirketiende med 4 tdr. af hver af kornsorterne rug, byg og havre, kongetiende 2 rdl. 3 sk. og jagtafgift 1 rdl. 26 sk.

Ved gården fandtes en beholdning af foder og gødning.

Den beskrevne ejendom med mur- og nagelfaste ting, samt foder og gødning, vurderedes til 22.800 rdl.

 

Nedtur

Som allerede antydet ovenfor begyndte det at gå dårligt for Søren i 60'erne. Han måtte indgå det ene forlig efter det andet med sine kreditorer under trussel om udpantning ved kongens foged. Den 8. marts 1861 måtte han indgå forlig om 2 af de største gældsposter, hhv. til madam Penina Wolff og grosserer Henriques. De to gældsposter blev lagt sammen til én fordring på i alt 7096 rdl, men kreditor var nu pludselig birkets egen dommer, kongens foged, den person, der skulle foretage tvangseksekutioner, nemlig justitsråd Peterson. Det var til sidst ham, som overtog Kongens Gave den 7/9 1866.

Peter Lauritz Peterson, som - navnet til trods - var dansk, levede 22/2 1819 - 25/8 1877. Han var ugift, skarp og energisk og Sørens diametrale modsætning. Han var blevet birkedommer i 1859 efter dommer Petersen. Kronborg vestre Birk havde fået sit eget domhus i Helsinge i 1858. Her residerede birkedommeren, og her var ligeledes fængsel.

Peterson skulle nok få inddrevet gælden, og som antydet ovenfor forberedtes tvangsauktionen allerede i slutningen af 1863. Den 26/8 1864 afholdtes tvangsauktion over besætning og effekter på Kgs.Gave. Den indbragte 2393 rdl., og politibetjent Hans Christoffersen, Sørens svoger, havde dagen i forvejen været rundt for at nummerere til auktionen.

Endelig auktion over selve gården foregik først den 7/9 1866 efter adskillige forudgående, første gang den 4/6. Søren havde naturligvis måttet fraflytte gården, men han havde en klage kørende over dommeren pga. dennes behandling af auktionsforretningen.

Samme år mistede han også Vangeledsgården i Tågerup, denne gang til en svoger af Petterson, overretsprokurator Westrup. Birkedommerfamilien havde virkelig sat sig på Søren.

Han var dog ikke sådan at holde nede. I begyndelsen boede han i forpagterdelen af Helsinge præstegård. Men fra november 1864 fik han stillet et hus til rådighed i nærheden af præstegården af en af sine svogre. I det lånte hus begyndte han at indrette et slagteri i en tilbygning, han havde under opførelse, hvor der også var afsat plads til heste og kostald. Dyr skaffede han sig ved leje og anbragte dem - midlertidigt - i præstegårdens stalde. Lånet af huset skal nok ses som en proforma ordning, idet Søren som fallent sikkert ikke kunne besidde nogen nævneværdig form for ejendom, som kreditorerne ikke straks ville gøre krav på.

Det har sikkert været hårdt for Marie og alle børnene at skulle fraflytte det dejlige sted og flytte ind i noget meget trangere. Måske har det også været en lettelse, for det kan ikke have været behageligt at leve under konstante udpantningstrusler og med mangel på rede penge med deraf følgende trakkasserier med de handlende. Under alle omstændigheder viste de følgende begivenheder, at Marie stod last og brast med sin mand.

 


Sidst opdateret ( lørdag, 19 marts 2016 )
< Forrige   Næste >
Hvem er online?
Vi har 135 gæster online
Hilsner


Tisvildeleje en efterårsdag
- klare farver, men koldt.

Læs videre...
Sidste Nyheder
Statistik
Besøgende: 998509