Side 1 af 12
Johanne Marie Christoffersen (16)
Christoffer
Hansens næstældste barn
(Du kan se billeder bagest i kapitlet: Marie alene og udvandring)
Johanne Marie, eller
blot: Marie, blev født 11/7 1822 og døbt 8/9 s.å. i Annisse
Kirke. Hun blev konfirmeret i 1837. Dom angående kundskab og
opførsel: Godt/Godt.
Hun gik med al
sandsynlighed i Annisse landsbyskole, som var blevet ombygget 1799
til en grundmuret bygning, som eksisterede til 1970. Læreren hed
Holch og må have undervist samtlige Christoffer Hansens børn. Netop
fra 1822 har vi en sag mellem ham og præsten Lars Nielsen om
skoleskemaer.
Marie var hjemmeboende
ved folketællingen 1834, men 1840 er hun væk, sikkert i en plads
umiddelbart efter sin konfirmation. -------------------------------------------------------------------------------- Hendes skæbne, om man så
må sige, blev hendes ægtemand: Søren
Rasmussen.
Han var født 6/7 1815,
døbt 6/8 1815 i Helsinge Kirke, søn af slagter Rasmus Persen og
hustru Karen Madsdatter begge af Helsinge. Han havde 2 brødre og 4
søstre, hvoraf en broder kom i forbedringshuset på Christianshavn.
Søren blev selv slagter
og landmand. Han var første gang gift med Helene Dorthea
Mortensdatter, hvis forældre var husfolk i Ramløse. (Bryllup den
4/4 1836 i Ramløse Kirke). Det nygifte par forblev et års tid i
byen, så flyttede de i 1837 til Lopholm ved Græsted, hvor Søren
havde en gård, sikkert efter sine forældre. Parret fik frem til
1841 i alt 5 børn, hvoraf 3 voksede op.
Allerede i 1838 begik han
tyveri. Den da 23-årige Søren Rasmussen stjal 2. juledag sammen med
sin karl to svin tilhørende gårdmand Jørgen Sørensen, Bakkegården
i Saltrup. Svinene have været på olden og var værdiansat til 40
rdl. De blev slagtet, og indvoldene og kønsdelene skjultes i Sørens
mødding på gården i Lopholm. Resterne var blevet fundet, og mens
Søren opholdt sig hos sognefogeden, havde han udspurgt denne om,
hvor hård straffen ville blive. Han var herefter gået til
bekendelse, og på vej til dommeren havde de passeret Sørens gård.
Ved synet heraf brast han i gråd, og bad om, at man standsede.
Hustruen Lene blev kaldt ud, og han fortalte hende sønderknust, at
han havde erkendt tyveriet, og opfordrede karlen til at gå til
bekendelse.
Senere trak han sin
tilståelse tilbage, men bordet fangede. Det kostede ham ved dom af
20/7 1839 ved Kronborg vestre Birk 1 års forbedringshusarbejde i
København. Karlen fik 8 måneder. Dommen blev anket helt til
højesteret, som stadfæstede.
Lene flyttede til
Nejlinge ved Helsinge til ophold hos sin fader, husmand og daglejer
Morten Andersen, der da var enkemand. Her boede hun nu med sine 2
børn plus yderligere 3 plejebørn.
Allerede på dette
tidlige tidspunkt viste Søren, at han grundlæggende var uhæderlig.
Næsten samtidig med dommen for tyveri måtte hans moder, enken Karen
Madsdatter, således stævne sin egen søn for at få udbetalt sin
retmæssige aftægtsydelse for 3 år. Ved dom af 3/7 1839 fik hun
medhold.
Efter at Søren var
kommet ud af fængslet, slog ægteparret sig ned i Helsinge-området,
og nu fungerede Søren også som slagter ved siden af sit jordbrug.
De flyttede meget omkring, boede en tid i Høbjerg og til sidst i
Slettelte, men allerede den 21/1 1847 døde Helene Dorthea, kun 31
år gammel.
Marie
Christoffersen må være kommet i forbindelse
med Søren Rasmussen omkring hustruens dødsfald, om ikke før, og
har sikkert tjent på gården i Slettelte. Allerede året efter den
22/3 1848 fødte hun sit og Søren Rasmussens uægte barn, Lene
Dorthea Sørensen. Først i forbindelse med dåben den 23/5 1848 blev
de gift.
De fik følgende børn
sammen:
Lene Dorthea f. 22/3 1848
Johanne Marie f. 10/11 1849
Caroline Petrine f. 5/7 1852
Ludvig Christian f. 4/7 1854
Helene Dousine Anine f. 27/1 1857
Islaura Fentine Juliane f. 25/7 1858
Marie Christiane f. 28/6 1860
Desuden havde de 3 børn fra mandens første ægteskab:
Karen Marie f. 16/11 1841
Ane Grethe f. 26/7 1843
Rasmus f. 30/5 1845
|