Johanne Marie Christoffersen  (16)

Christoffer Hansens næstældste barn

(Du kan se billeder bagest i kapitlet: Marie alene og udvandring)

Johanne Marie, eller blot: Marie, blev født 11/7 1822 og døbt 8/9 s.å. i Annisse Kirke. Hun blev konfirmeret i 1837. Dom angående kundskab og opførsel: Godt/Godt.

Hun gik med al sandsynlighed i Annisse landsbyskole, som var blevet ombygget 1799 til en grundmuret bygning, som eksisterede til 1970. Læreren hed Holch og må have undervist samtlige Christoffer Hansens børn. Netop fra 1822 har vi en sag mellem ham og præsten Lars Nielsen om skoleskemaer.

Marie var hjemmeboende ved folketællingen 1834, men 1840 er hun væk, sikkert i en plads umiddelbart efter sin konfirmation.  

-------------------------------------------------------------------------------- 

Hendes skæbne, om man så må sige, blev hendes ægtemand:

Søren Rasmussen.

Han var født 6/7 1815, døbt 6/8 1815 i Helsinge Kirke, søn af slagter Rasmus Persen og hustru Karen Madsdatter begge af Helsinge. Han havde 2 brødre og 4 søstre, hvoraf en broder kom i forbedringshuset på Christianshavn.

Søren blev selv slagter og landmand. Han var første gang gift med Helene Dorthea Mortensdatter, hvis forældre var husfolk i Ramløse. (Bryllup den 4/4 1836 i Ramløse Kirke). Det nygifte par forblev et års tid i byen, så flyttede de i 1837 til Lopholm ved Græsted, hvor Søren havde en gård, sikkert efter sine forældre. Parret fik frem til 1841 i alt 5 børn, hvoraf 3 voksede op.

Allerede i 1838 begik han tyveri. Den da 23-årige Søren Rasmussen stjal 2. juledag sammen med sin karl to svin tilhørende gårdmand Jørgen Sørensen, Bakkegården i Saltrup. Svinene have været på olden og var værdiansat til 40 rdl. De blev slagtet, og indvoldene og kønsdelene skjultes i Sørens mødding på gården i Lopholm. Resterne var blevet fundet, og mens Søren opholdt sig hos sognefogeden, havde han udspurgt denne om, hvor hård straffen ville blive. Han var herefter gået til bekendelse, og på vej til dommeren havde de passeret Sørens gård. Ved synet heraf brast han i gråd, og bad om, at man standsede. Hustruen Lene blev kaldt ud, og han fortalte hende sønderknust, at han havde erkendt tyveriet, og opfordrede karlen til at gå til bekendelse.

Senere trak han sin tilståelse tilbage, men bordet fangede. Det kostede ham ved dom af 20/7 1839 ved Kronborg vestre Birk 1 års forbedringshusarbejde i København. Karlen fik 8 måneder. Dommen blev anket helt til højesteret, som stadfæstede.

Lene flyttede til Nejlinge ved Helsinge til ophold hos sin fader, husmand og daglejer Morten Andersen, der da var enkemand. Her boede hun nu med sine 2 børn plus yderligere 3 plejebørn.

Allerede på dette tidlige tidspunkt viste Søren, at han grundlæggende var uhæderlig. Næsten samtidig med dommen for tyveri måtte hans moder, enken Karen Madsdatter, således stævne sin egen søn for at få udbetalt sin retmæssige aftægtsydelse for 3 år. Ved dom af 3/7 1839 fik hun medhold.

Efter at Søren var kommet ud af fængslet, slog ægteparret sig ned i Helsinge-området, og nu fungerede Søren også som slagter ved siden af sit jordbrug. De flyttede meget omkring, boede en tid i Høbjerg og til sidst i Slettelte, men allerede den 21/1 1847 døde Helene Dorthea, kun 31 år gammel.

 Marie Christoffersen må være kommet i forbindelse med Søren Rasmussen omkring hustruens dødsfald, om ikke før, og har sikkert tjent på gården i Slettelte. Allerede året efter den 22/3 1848 fødte hun sit og Søren Rasmussens uægte barn, Lene Dorthea Sørensen. Først i forbindelse med dåben den 23/5 1848 blev de gift.

De fik følgende børn sammen:

Lene Dorthea f. 22/3 1848

Johanne Marie f. 10/11 1849

Caroline Petrine f. 5/7 1852

Ludvig Christian f. 4/7 1854

Helene Dousine Anine f. 27/1 1857

Islaura Fentine Juliane f. 25/7 1858

Marie Christiane f. 28/6 1860

Desuden havde de 3 børn fra mandens første ægteskab:

Karen Marie f. 16/11 1841

Ane Grethe f. 26/7 1843

Rasmus f. 30/5 1845