header image
Aktuelt
Stammer Bernickow slægten fra Forpommern? PDF Udskriv E-mail
Brugerbedømmelse: / 0
DårligBedst 
skrevet af Administrator   
tirsdag, 04 april 2006
Image
Der findes ingen overleveret tradition for, at Bernickow slægten stammer fra Forpommern. Men hvordan kan man så finde ud af, hvor slægten stammer fra. Hvordan kan man føre bevis for det? Min kone og jeg foretog 2 rejser til Nordtyskland for at fastslå, hvor slægten stammer fra.

Bernickow slægtens tilstedeværelse i Danmark og Nordtyskland

Bernickow-slægtens danske stamfader var Joachim Friederich Bernickow, der i 1786 indvandrede til Danmark fra Pommern. Det er den eneste geografiske oplysning, der foreligger i de danske arkiver, men den gentages i mange forskellige dokumenter, hvorved dens sandhedsværdi må anses for hævet over enhver tvivl.

Herudover synes det også godtgjort, at navnet ikke oprindelig har været Bernickow, men Barneckow. I samtlige indtil nu kendte arkivalier fra 1700-tallet, og det drejer sig om en ikke ringe mængde, optræder Joachim Friederich under dette efternavn, ja hans underskrift fra 1795 foreligger endda og fremviser helt tydeligt Barneckow-formen.
Det er først i 1800-tallet, at familien går over til at stave navnet med 'e', og sidenhen har da denne staveform ligget helt fast. Til gengæld er enkelte slægtsmedlemmer i sidste halvdel af det 19.årh. begyndt at stave navnet med 'ch' i stedet for med 'ck'.
Man må ikke tage disse stavemæssige ændringer for andet end blot og bar usikkerhed overfor et for danskere vanskeligt bogstaverbart efternavn. Der kan ikke udledes nogetsomhelst af disse forskelle, som man i samtiden ikke har taget synderlig alvorligt, og som ikke havde nogen slægtsskabsmæssig betydning, uden netop for senere tiders slægtshistorisk interesserede medlemmer.
Personligt tror jeg, at man her træffer et eksempel på, at den gammelkøbenhavnske udtale af 'a', der som bekendt lyder som et 'æ' ("Lad dog bærnet"), her er slået igennem  i stavemåden og har givet bogstaveringen med  'e'.  Den københavnske Christen Bernickowsgade er et godt eksempel herpå. For den adelsmand, som gaden var opkaldt efter, tilhørte den adelige slægt Barneckow, men fra 1600-tallet og et stykke frem blev slægtsnavnet udtalt og stavet med 'e'. At der fra Joachim Friederichs side kan have ligget et ønske om at efterligne dette adelige slægtsnavn, kan naturligvis ikke udelukkes, da navneligheden også på ham må have virket påfaldende og ledt til spekulationer om en slægtsskabsmæssig samhørighed .

Undersøgelser af slægtens oprindelse i det nordtyske område

Inden man således udstyret med disse sparsomme oplysninger kaster sig ud i undersøgelser i det nordtyske område, må man nødvendigvis gøre sig nogle forhold klart. For det første må man beslutte sig for, hvor man vil lede. Selv om man nok kan være fristet til at begynde eftersøgningen i de byer, der bærer Barneckow-navnet, er det jo ikke sikkert, at Joachim Friederich stammer herfra.
Dersom han selv og hans familie var bosat i en by af samme navn, må man med sandsynlighed gå ud fra, at de har taget dette navn efter byen. Naturligvis foreligger der også den mulighed, at han først i Danmark har antaget navnet, som indikation af, hvor han kom fra, hvilket ville gøre det noget vanskeligere at spore ham.
Endnu vanskeligere vil det være, hvis der er tale om et meget gammelt slægtsnavn, måske endda med forbindelser til den adelige slægt Barnekow, som jo hele tiden spøger som mulighed, når man beskæftiger sig med denne undersøgelse. I så tilfælde vil det være så godt som umuligt at finde fødestedet, fordi en så gammel slægt, som der her er tale om, vil have spredt sig ud over hele det nordtyske område.  At det usandsynlige skulle være tilfældet, at en gren af de adelige Barneckow'er
stadig skulle bo i området, måtte forudsætte et stamsæde i nærheden, som på et sent tidspunkt havde været i slægtens eje.
I 1941 skrev et medlem af Bernickow-slægten, Charles Bernickow, til de kirkelige myndigheder for landsbyen Bernickow, som hørte under Königsberg i Neumark. Man fik som venteligt, havde man nær sagt, et negativt svar. Han var inde på, at Joachim Friederich kunne have heddet noget helt andet i Tyskland og først ved indvandringen  til Danmark havde taget navn efter sin hjemstavn, i hvilket tilfælde dog mange med en vis social status tilføjede det lille, i 1800-årene så eftertragtede 'von'.
Dernæst må man gøre sig klart, hvilke krav til bevisførelse man stiller, hvis man skulle være så heldig, at finde en person de pågældende steder. Navnene skulle naturligvis helst være overensstemmende, efternavnet kun for så vidt han måtte antages ikke at have skiftet navn ved indvandringen.
Endvidere måtte fødselstidspunktet stemme, men om dette ved vi ikke noget særlig nøjagtigt. Vi ved indtil videre kun, at han må være født mellem 1760-62. Da det eneste vi har, er aldersopgivelser uden konkrete årstal, må man hele tiden regne sig tilbage. I forhold til folketællingen af 1801 er det mest sandsynlige fødselsår 1762, i forhold til en aldersopgivelse i 1828 er det sandsynligste 1760, ligeledes i forhold til dødsalderen i året 1830. Ville det være tilstrækkeligt, hvis begge disse to kriterier
blev opfyldt ved et fund? Jeg ved det ikke, men kunne godt forestille mig, at nogle ville stille sig tilfredse hermed.
Hvis man derimod kunne finde oplysninger om udrejsen til Danmark eller angivelse af profession, eftersom vi må formode, at han har været uddannet kleinsmed, da han kom hertil som farende svend, ville disse oplysninger i høj grad godtgøre et fund.

Konkrete undersøgelser i Nordtyskland

I februar 1992 foretog min kone og jeg en undersøgelse i byen Barnekow i nærheden af Wismar i Mecklenburg. Det viste sig, at kirkebøgerne alle var samlet i Schwerin i "Kirchenbuchamt".
Barnekow-landsbyen hørte kirkeligt under Gressow, så vi måtte have fat i kirkebøger fra denne by. Det viste sig, at Joachim Friederich-navnekombinationen ikke var ualmindelig på den tid, men der fandtes ingen, der med nogen rimelighed kunne siges at dække den person, vi søgte. Der havde været en stor gård i byen, som regelmæssigt leverede børn, men vi måtte konkludere, at slægten nok ikke var udgået fra denne by, og vendte hjem med uforrettet sag.

Image
Stralsund området
I sommeren 1992 foretog vi derefter besøg i Forpommern, koncentreret om byen HohenBarnekow. Det var en landsby i nærheden af Franzburg, der fungerede som kirkeby for den lille landsby. Der havde også eksisteret et Klein-Barnekow, men landsbyen var nu tilsyneladende nedlagt. I Greifswald havde man oplyst, at alle kirkebøger for det forpommerske område lå ude hos sognepræsterne, hvorimod Den evangeliske Kirkes konsistorium i Greifswald lå inde med mange kirkebøger fra det tidligere Bagpommern.
Med megen velvilje fra sognepræsten i Franzburg  lykkedes det at få konstateret, at perioden for undersøgelsen heldigvis var dækket af kirkebøger, men kun på et hængende hår, da den ældste, han lå inde med, begyndte i 1720'erne, de tidligere var formentlig blevet ødelagt under Store nordiske Krig.
De to første hed hhv. Franzburg Stadt og Franzburg Land, den sidste begyndte først i 1763, og det var jo egentlig den Hohen-Barnekow hørte under, hvilket også talrige indførsler fra byen viste, men den begyndte jo lige sent nok, og der var heller ikke nogen, der passede til de søgte data. Igen erfarede man, at det vrimlede med "Johan Friederich" og "Jochim/Joachim Friederich".
I kirkebogen for Franzburg By, der som nævnt var påbegyndt o. 1720 fandt vi først en person Joachim Friederich, der var født i 1761 og var søn af en væver ved navn Schmidt. Fundet var for såvidt i overensstemmelse med navnekriteriet og fødselskriteriet, og vedkommende måtte, i fald man godtog identiteten, have antaget bynavnet efter ankomsten til Danmark eller i hvert fald på et senere tidspunkt.

Senere fandt vi dog en Joachim Friederich Barnckow, der var døbt 10/9 1762 i Franzburg og var søn af Peter Barneckow , der andetsteds angaves som mester og borger i Franzburg. Peter Barneckow havde i 1750 ægtet Eleonora Dorothea Timmen, enke efter Jochim Dolle.
Image
Peter Barnekows bryllup

Hun medbragte i ægteskabet nogle børn, hvor mange vides ikke. Med Peter Barneckow havde hun mindst 3 sønner, hvoraf Joachim Friederich var den yngste. For såvidt meget fine overensstemmelser, endog på efternavn, et efternavn, som i den undersøgte del af kirkebogen kun forekom i forbindelse med denne ene familie. Det betænkelige i sagen var imidlertid, at der i familien var 3 børnedødsfald, heraf dog én stedsøn, og da kirkebogen på dette punkt var yderst summarisk, idet den alene angav faderens navn og dødsdatoen, kunne det jo ikke udelukkes, at den pågældende dreng var død som spæd. Selv om man måske kunne forestille sig, at det også drejede sig om børn døde ved fødslen og derfor uden navn, var usikkerheden for stor, til at jeg mente, man med rimelighed kunne fastslå fundet af den danske stamfader. Vi tog afsked med præsten med forvisningen om, at vi havde været på endnu et vildspor.
Det viste sig nu ved hjemkomsten og efter fundet af nye arkivalier i Danmark, der kastede et tydeligere lys over Joachim Friederichs første tid i Danmark, at han i ægteskabet havde endnu nogle børn udover de i forvejen kendte 4 drenge. Det var forholdsvis nemt at få opsporet ét barn, som viste sig at være en pige, født i 1791. Da jeg læste hendes navn, gav det et sæt i mig. Hun hed nemlig: Eleonora Dorothea præcis som hendes formodede farmoder. Navnesammenfaldet i form af denne sjældne navnekombination måtte for mig bortvejre al tvivl.  Vi havde med andre ord fundet Joachim Friederiks fødested. Den danske slægt havde fundet sit udspring i det nordtyske område.
Det lykkedes ikke at finde yderligere oplysninger om slægten, selv om kirkebogen gennempløjedes tilbage til 1730, hvor dåbsindførslerne begyndte, i håb om at finde Peter Barnekows fødsel.
Men der vil være muligheder for kommende slægtshistorisk interesserede for studier af realregistre, boskiftehandlinger, folketællinger etc. i det pågældende område.

Er slægten adelig?
Image
Om slægten har noget med den adelige Barnekow-slægt at gøre, kan ikke for nærværende endelig afgøres. Når Peter Barnekow boede i nærheden af en landsby af samme navn, kunne man fristes til at mene, at han har haft en tilknytning hertil enten gennem slægtskabsforhold eller som markering af sit oprindelsessted, ja det må ud fra en sandsynlighedsbetragtning anses for givet, at han eller hans forfædre på en eller anden måde stammede fra denne by. Studerer man navngivningen i kirkebogen for Franzburg i 1700-tallet, finder man mange efternavne, der tydeligt angiver en geografisk herkomst.  Yderligere synes der på et tidspunkt i kirkebogen at være en svag tilbøjelighed til at betragte netop 'Barneckow' som et geografisk tilnavn, idet han også benævnes alene med: 'Meister Peter', hvilket ikke var en særlig almindelig praksis. Man må derfor nok mest hælde til den anskuelse, at Peter Barneckow stammede fra en slægt, der havde holdt til i Hohenbarnekow, og som ved bortrejse herfra fik knyttet stedsbetegnelsen til sig som karakteristik. Ifølge dette ræsonnement skulle slægten således ikke have noget med den urgamle vendiske adelsslægt at gøre.
Selve Hohen-Barnekow, hvor slægten altså må anses udgået fra, bestod af et herresæde med omgivende store avlsbygninger og mindre landarbejderhuse. En gammel kone, der havde levet i byen siden 30'erne, kunne fortælle, at godset inden kollektiviseringen ejedes af en Quittelbaum.
Sidst opdateret ( lørdag, 17 februar 2007 )
< Forrige   Næste >
Hvem er online?
Vi har 120 gæster online
Hilsner

 Image 

Lærerbilledet under Gasværksvejens skole har nu fået tilføjet en del lærernavne.

Sidste Nyheder
Statistik
Besøgende: 998484