 En fantastisk spændende dokumentar af Peer Kaae om det bekendte dobbeltmord, d. 19/2 1948. Ægteparret Vilhelm og Inger Margrethe Jacobsen blev bestialsk myrdet i deres lejlighed på Peter Bangs Vej.
Utallige er de teorier, der har verseret om mordets opklaring, men jeg synes Peer Kaae udmærket sandsynliggør, at det må dreje sig om en bekendt af famlien ud fra nyere amerikanske kriminologiske teorier om gerningsmandsprofiler og gerningsstedsanalyser. Kaae når frem til, at det må dreje sig om den mystiske hr. X, hvis identitet han på grund af arkivlovens bestemmelser ikke kan røbe. Denne mand havde et forhold til fru Jacobsen, som han pressede penge af. For at undgå at vigtige handelstransaktioner skulle gå i vasken, hvis hans forhold kom frem, myrdede han først fru Jacobsen og lidt senere samme dag hr. Jacobsen. Indicierne er mangfoldige, så man kan næsten ikke være i tvivl. Hr. X blev fredet af politiet, efter at man havde dummet sig ved at 'låne' et fotografi af X fra hans lejlighed. Jacobsens arbejdsgiver og X's forretningsforbindelse, Hans Holten - ejer af tøjfirmaet English House, havde gode forbindelser op i det politiske hierarki, og via dem blev politiet stoppet. Ved at stykke oplysninger om X sammen, har en journalist ved Weekendavisen udledt, at den mystiske hr. X må være Ejvind Richard Kølbæk, ex-svigersøn til Hans Holten, deraf X's frygt for afsløring.
Læs og skriv indlæg
|