header image
Aktuelt
Sankt Mariæ Kloster PDF Udskriv E-mail
Brugerbedømmelse: / 0
DårligBedst 
skrevet af Administrator   
søndag, 20 juni 2010

Image

Helsingør rummer Skandinaviens bedst bevarede kloster fra senmiddelalderen.

Det er blot synd, at det ikke fik lov at fungere så lang tid, kun fra hen mod slutningen af 1400-tallet og til reformationen. Jeg lavede en tur dertil og billederne er resultatet af dette besøg.

Klik på billedet for at åbne det!
Klik på billedet for at åbne det!
Klik på billedet for at åbne det!
Klik på billedet for at åbne det!
Klik på billedet for at åbne det!
Klik på billedet for at åbne det!
Klik på billedet for at åbne det!

Her ser vi først klostergården og et kik ud ad et vindue på 1. sal i klosteret. Dernæst ser vi fjernest indgangen til klosteret for fremmede. Lugen til venstre for døren var en taleindretning, så man uset kunne udveksle bemærkninger og ikke stikke noget i hovedet på munken. Endnu et kik ud i fratergården med tagrytteren, dernæst klostergangen efterfulgt af et blik på det ydre. Her var bl.a. klosterskole. De anvendte en lidt uprofessionel murdekoration med et uregelmæssigt mønster af mørke mursten. Endlig har vi klosterkirken set udefra, Vor Frue Kirke eller Sankt Mariæ Klosterkirke, et sengotisk værk, en treskibet bygning uden lys fra de øverste vinduer til kirken.

 

Klik på billedet for at åbne det!
Klik på billedet for at åbne det!
Klik på billedet for at åbne det!
Klik på billedet for at åbne det!
Klik på billedet for at åbne det!
Klik på billedet for at åbne det!
Klik på billedet for at åbne det!
Klik på billedet for at åbne det!
Klik på billedet for at åbne det!
Klik på billedet for at åbne det!
Her har vi de sengotiske kalkmalerier fra slutningen af 1400-tallet. De blev kraftigt restaureret i beg. af 1900-tallet under ledelse af professor Storck. Når sandheden skal frem, var der ikke meget tilbage, men en konservator/maler under Storck, Mads Henriksen, havde taget kalker af mange af kalkmalerierne, inden murerne fjernede en del af det, der var tilbage. Ud fra de rester, der blev bevaret, og kalkerne genskabte Mads Henriksen de farvestrålende malerier.

Det er bibelhistorie så det klodser. Læg mærke til vrængemaskerne, som er malet uden om udmundingshullerne for luftkanalerne. Tolkningen af disse billeder er noget divergerende.

På det første billede ses fremstillinger af de to formentlige donatorer af kalkmalerierne. Til højre Hans Pothorst, som sidder i en blomst, et symbol på det evige liv i form af et naturelement, som genopstår hvert år.

Nu mangler vi blot at komme ind i de til daglig utilgængelige rum, musikstuen og refektoriet.

Klik på billedet for at åbne det!
Klik på billedet for at åbne det!
Klik på billedet for at åbne det!
Klik på billedet for at åbne det!
Klik på billedet for at åbne det!
Klik på billedet for at åbne det!
Klik på billedet for at åbne det!
Klik på billedet for at åbne det!
1. Kapitelsalen. 2. Kapitelsalens hvælvinger med medaljonbilleder. 3. Refektoriet. Kalkmalerier, der beretter historien om den rige mand og Lazarus. Sådan vil det gå den, der ikke tager sig af de fattige. 4. Endevæggen med Jomfru Maria og tv. korsfæstelsen. 5. Jesus fristes bl. a. af djævelen. Ligeledes fra refektoriet. 6. Smukt loftsmaleri i portvagtens rum. 7. Musikværelset med varmluftsudtag. 8. Det grønne bladhang i hvælvingerne. De rødligt farvede partier gengiver den mørkere virkning længere nede i 'haven'. 

Den 6/8 2010 fik vi endelig en omvisning i kirken og klostret, Vor Frue Kloster, som det rettelig hedder. Pastor Ingberg Henriksen lavede en inspirerende omvisning for os, 8 besøgende. Det er synd og skam, at ikke flere får del i sådan en oplevelse. 

Erik af Pommern skænkede karmelitterne grunden i 1430, og kirken stod under tag, helt eller delvist, o. 1480. Poul Laxmand var en af de store donatorer.

Vi fik præsenteret kirken og bl.a. forevist den ændring i byggeriet, som skete efter en brand o. 1450, hvor en del af byggematerialet blev ødelagt. Derfor kan man i dag se, at den nedre del af pillerne fra at være rigt profilerede ca. 2 m oppe ændres til en enkel, rundet stil.

Af de umiddelbart ikke-tilgængelige rum så vi kapitelsalen, et smukt langagtigt rum, hvor munkene til daglig mødtes. Den var senere blevet benyttet som kirke for de personer, der var indlagt på hospitalet.

Refektoriet indeholdt interessante kalkmalerier. Pastoren mente, at de renæssanceprægede billeder afspejlede en påmindelse fra prioren til de menige brødre om, at de mange syge søfolk, der blev indlagt hos munkene, også skulle betragtes som værdigt trængende. Det ses af temaet: Den rige mand og Lazarus.

Musikværelset er det smukkeste rum. Det er rigt smykket med et pragtfuldt, grønligt løvhang i hvælvingerne med en mængde figurer, bl.a musicerende engle. Der er forskellige tolkninger af rummets anvendelse. Nogle mener, at det er munkenes sygestue eller et korrum, hvorfa koret kunne synge og høres nede i kirken gennem de 3 åbninger, der ledte direkte ned i kirken. Pastoren mente, at der var tale om priorens værelse. Det kunne ses som en udfordring til den overordnede provincialprior, som netop havde til huse her eller i byen. Efter denne teori skulle den lokale priors rum vise, at her kunne man sagtens klare en sammenligning i pragt og betydning. Åbningerne ned til kirken kunne så ses som en kontrolpost, hvorfra prioren kunne kontrollere at tidebønnerne blev eksekveret retteligt. Placeringen af rummet mellem brødrenes celler og kirken er også i overensstemmelse med de foreskrevne regler for klosterbyggeri. Endelig kunne prioren fra de store bredbuede vinduer holde skarpt udkik til novicehuset. Rummet var indrettet med åbninger for rør fra køkkenet, hvorved man fik ledt varme op i de ellers uopvarmede rum.

Sidst opdateret ( fredag, 17 september 2010 )
< Forrige
Hvem er online?
Vi har 128 gæster online
Hilsner

Image

Forsommerens eksplosion af farver. 

Læs videre...
Sidste Nyheder
Statistik
Besøgende: 998492